Lars Green Bach

OM MIG

Jeg har siden 2004 boet i Skovlunde sammen med min hustru Bodil, der er skolelærer. Sammen har vi børnene Malthe på 19 år, Frode på 16 år og Silas på 11 år. Jeg er uddannet cand. scient. i biologi og konkurrence- og eliteidræt, og er fra 1. september 2021 ansat som generalsekretær i Dansk Skytte Union.

Siden kommunalvalget i 2021 har jeg været medlem af kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune og er blandt andet formand for Verdensmålsudvalget og for Samarbejdsudvalget for Fysioterapi i Region Hovedstaden.

Tidligere har jeg blandt andet været ansat i i Dansk Svømmeunion som afdelingschef for Sportsafdelingen, og i Team Danmark som konsulent og teamleder. Lokalt har jeg blandt andet haft tillidshverv i Dagplejens Forældrebestyrelse i Ballerup Kommune og Skolebestyrelsen på Skovlunde Skole, og i en periode på 10 år har jeg været formand for Skovlunde Sogns Menighedsråd. Heraf en periode som næstformand i Ballerup-Furesø Provstiudvalg.

I fritiden støtter jeg op om mine børns fritidsaktiviteter, dyrker håndboldfitness i Skovlunde Idrætsforening, nyder de oplevelser naturen og kulturen kan give og er aktiv som Counsellor for ungdomsudveksling i Ballerup Rotary Klub.

2024 Lars Green Bach

©

Copyright