OM LARS PRIVAT

Jeg er 46 år og har siden 2004 boet i Skovlunde sammen med min hustru Bodil, der er skolelærer. Sammen har vi børnene Malthe på 16 år, Frode på 14 år og Silas på 8 år.

Jeg er uddannet cand. scient. i biologi og konkurrence- og eliteidræt, og er fra 1. september 2021 ansat som generalsekretær i Dansk Skytte Union. Tidligere har jeg blandt andet været ansat i i Dansk Svømmeunion som afdelingschef for Sportsafdelingen, og i Team Danmark som konsulent og teamleder.

Lokalt har jeg blandt andet haft tillidshverv i Dagplejens Forældrebestyrelse i Ballerup Kommune og Skolebestyrelsen på Skovlunde Skole, og siden 2012 har jeg være formand for Skovlunde Sogns Menighedsråd.

I fritiden støtter jeg op om mine børns fritidsaktiviteter, dyrker håndboldfitness i Skovlunde Idrætsforening, nyder de oplevelser naturen og kulturen kan give og er aktiv i Ballerup Rotary Klub.